Alle imperier f\u00e5r en ende. Fra Romerriget i antikken til det Britiske i moderne tid. Trump har efter alt at d\u00f8mme startet afslutningen p\u00e5 det Amerikanske Imperium. Hvis man da kan kalde USA et imperium. Under alle omst\u00e6ndigheder har USA i en periode haft en meget dominerende rolle i verden.<\/p>\n\n\n\n
At det er usundt, n\u00e5r magten centreres, synes \u00e5benbart, og det kan ikke undre, at store nationer som Kina og Rusland \u00f8nsker en verdensorden, hvor de selv har en dominerende rolle.<\/p>\n\n\n\n
Magtbalance b\u00f8r v\u00e6re et globalt m\u00e5l for at sikre stabilitet. Da Sovjetunionen br\u00f8d sammen, jublede vi, men det skabte samtidig en ubalance, hvor Vesten med USA i spidsen fik uforholdsm\u00e6ssig mere magt. B\u00e5de \u00f8konomisk og milit\u00e6rt. Samtidig fik det den uheldige konsekvens, at Europ\u00e6iske lande underordnede sig USA, og dermed ikke i sig selv var en del af magtbalancen.<\/p>\n\n\n\n
Magt korrumperer, siges det. Det er derfor balance er en n\u00f8dvendighed, s\u00e5 ingen f\u00e5r s\u00e5 megen magt, at den kan misbruges. Selv hvis alle verdens lande var demokratier, ville balance v\u00e6re en n\u00f8dvendighed. Som demokrater i den vestlige verden, b\u00f8r vi om nogen forst\u00e5 dette. Vi glemte det, da Sovjetunionen br\u00f8d sammen. H\u00e5bede ideologisk at flere demokratier ville opst\u00e5, og det gjorde der.<\/p>\n\n\n\n
Bare ikke i Rusland. Og den russiske selvforst\u00e5else er ikke at v\u00e6re en underordnet nation. Rusland skal som verdens st\u00f8rste land m\u00e5lt p\u00e5 areal have en dominerende rolle i den globale verdensorden, m\u00e5 vi forst\u00e5. Det er ikke et land, vi kan eller b\u00f8r negligere, og den russiske selvforst\u00e5else er, at de skal v\u00e6re en stormagt p\u00e5 niveau med USA og Kina – og Europa. I hvilken skikkelse, det m\u00e5tte lykkes Europa blive en stormagt m\u00e5 tiden vise.<\/p>\n\n\n\n
Putin og den russiske magtelite har i mere end 30 \u00e5r set p\u00e5, at fjenden rykkede n\u00e6rmere og n\u00e6rmere. De var n\u00f8dt til at g\u00f8re noget. F\u00f8rst annekterede de Krim i 2014, og den 24. februar 2022 gik de s\u00e5 i gang med resten af Ukraine.<\/p>\n\n\n\n
Vesten og USA\u2019s ageren er nok en medvirkende \u00e5rsag hertil, men det kan p\u00e5 ingen m\u00e5de legalisere eller retf\u00e6rdigg\u00f8re Ruslands fors\u00f8g p\u00e5 at annektere Ukraine \u2013 eller den hybridkrig der f\u00f8res mod Vesten fra Ruslands side. Nok snarere en uundg\u00e5elig reaktion \u2013 panik f\u00f8r lukketid. Det er magtens sprog, vi er vidne til, og Rusland er som atommagt en akt\u00f8r, der skal tages alvorligt. Presser man dem op i et hj\u00f8rne, sl\u00e5r de fra sig. Hvem ville ikke det, hvis de kunne. Det er i det lys, vi skal se Putin og Rusland.<\/p>\n\n\n\n
Men Rusland er ikke det eneste land, der \u00f8nsker en ny verdensorden. Det g\u00f8r Europa ogs\u00e5. EU, GB og Norge. Den Europ\u00e6iske akse i Nato. Canada og Australien liges\u00e5. Demokratiske lande, der oplever, at stormagten USA er blevet en ustabil og utrov\u00e6rdig partner.<\/p>\n\n\n\n
Hvad Rusland ikke har \u00f8konomisk, har Europa. Hvad Rusland har milit\u00e6rt, mangler Europa. Europa opruster for at opn\u00e5 en ligev\u00e6rdig position som stormagt. EU b\u00f8r m\u00e5ske gent\u00e6nke sig selv som en alliance mellem ligesindede demokratier, s\u00e5 vi kan f\u00e5 GB, Canada, Japan, Australien og Norge med. Det er en sv\u00e6r og kompleks st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n
Men demokrati er en sv\u00e6r st\u00f8rrelse, og det f\u00f8rste man skal erkende er, at ingen kan eller skal have vetoret i enhver henseende. Vi ser det b\u00e5de i EU, i Nato og i FN. Vetoretten underminerer selve institutionen, dens funktionalitet og handlekraft. Udfordringen er erkendelse og derigennem en accept af, at man kan komme i undertal. S\u00e5 m\u00e5 det defineres, hvad der kr\u00e6ver kvalificeret flertal, og hvad der kan vedtages med simpelt flertal. Letter sagt en gjort.<\/p>\n\n\n\n
USA er m\u00e5ske p\u00e5 vej mod Oligarki, og en mere autokratisk styreform. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt det er muligt for demokratiske kr\u00e6fter p\u00e5 tv\u00e6rs af politisk uenighed at genrejse USA som verdens \u00e6ldste demokrati. Et fungerende demokrati, hvilket det nok aldrig helt har v\u00e6ret. Det ville v\u00e6re \u00f8nskv\u00e6rdigt, men det har nok lange udsigter. Vi kan kun h\u00e5be, at det lykkes den amerikanske befolkning at f\u00e5 skabt rammerne om netop det.<\/p>\n\n\n\n
Europ\u00e6iske lande som GB, Frankrig og Ungarn b\u00f8r ligeledes kigge deres forfatninger igennem for ikke at ende i en lignende situation. Polarisering og splittelse er underminerende for vores demokratier, og der skal forfatnings\u00e6ndringer til flere steder for at undg\u00e5 det. Fremgang for h\u00f8jreekstreme kr\u00e6fter ses alt for mange steder. Det er et vink med en vognstang til de moderate om, at de skal g\u00f8re noget ved den bekymring og udvikling, der er \u00e5rsag hertil.<\/p>\n\n\n\n
Mellem\u00f8sten, Sydamerika og Afrika er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at v\u00e6re en del af l\u00f8sningen i den nye verdensorden. Langvarige konflikter m\u00e5 bringes til oph\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
N\u00f8gleordet er \u201dbalance\u201d. Der kan ikke v\u00e6re en eller to stormagter, der tryner resten.<\/p>\n\n\n\n
Lars Frederik, Dalby 18. oktober 2025<\/p>\n