Et kritisk blik p\u00e5 ledelse og beslutningstagning<\/p>\n\n\n\n
Donald Trumps f\u00f8rste periode som USA\u2019s pr\u00e6sident fra 2017 til 2021 var pr\u00e6get af markante politiske omv\u00e6ltninger, hvor b\u00e5de tilh\u00e6ngere og modstandere ofte diskuterede graden af kompetence i hans administration. Inkompetence blev et ofte brugt begreb blandt kritikere, der pegede p\u00e5 b\u00e5de ledelsesstil, manglende erfaring og hyppige udskiftninger af n\u00f8glepersoner.<\/p>\n\n\n\n
Dette billede synes i udpr\u00e6get grad ogs\u00e5 at v\u00e6re tilf\u00e6ldet i hans anden periode.<\/p>\n\n\n\n
En af de mest fremtr\u00e6dende indikatorer p\u00e5 inkompetence i Trump administrationens f\u00f8rste periode var den h\u00f8je udskiftningsrate blandt ministre og r\u00e5dgivere. Flere centrale poster som forsvarsminister, udenrigsminister og stabschef blev udskiftet adskillige gange, hvilket skabte usikkerhed og manglende kontinuitet i beslutningsprocesserne. Mange af de udn\u00e6vnte havde begr\u00e6nset erfaring inden for de omr\u00e5der, de skulle lede, hvilket f\u00f8rte til tvivlsomme beslutninger og politiske tilbageslag.<\/p>\n\n\n\n
Det er \u00e5benbart, at Donald Trump har brugt tiden mellem de to valgperioder p\u00e5 at samle en r\u00e6kke loyale mennesker omkring sig. B\u00e5de i sin administration og i sin ministerkreds. Vi ser endnu ikke s\u00e5 hyppige udskiftninger i den anden periode.<\/p>\n\n\n\n
Det gennemg\u00e5ende tema er dog inkompetencen, eller loyalitet over kompetence om man vil. Det er helt fair at v\u00e6re kritisk overfor ekspertv\u00e6lde, men et udpr\u00e6get fravalg er decideret farligt for b\u00e5de amerikanerne som for resten af verden med den position, USA har taget siden 2. verdenskrig. Det ansvar, der f\u00f8lger med den position, lever Donald Trump og hans administration ikke op til. Lang fra endda i min optik.<\/p>\n\n\n\n
Trump administrationen blev i den f\u00f8rste periode ofte kritiseret for at tr\u00e6ffe forhastede eller d\u00e5rligt underbyggede beslutninger. Et tydeligt eksempel var h\u00e5ndteringen af COVID-19-pandemien, hvor kommunikationen fra Det Hvide Hus ofte var modstridende, og hvor ekspert r\u00e5d fra sundhedsmyndigheder blev ignoreret eller tilsidesat. Dette resulterede i uklarhed og forvirring blandt befolkningen, samt kritik fra b\u00e5de nationale og internationale sundhedseksperter.<\/p>\n\n\n\n
Den nuv\u00e6rende sundhedsminister, Robert F. Kennedy, er et billede og et eksempel p\u00e5 den inkompetence, der kendetegner Trump administrationen. Et omr\u00e5de, hvor det er ekstremt vigtigt, at man politisk f\u00f8lger forskere og eksperters vejledning. Konsekvensen af det modsatte kan blive katastrofal.<\/p>\n\n\n\n
Et andet omr\u00e5de er klimaproblematikken, som Donald Trump kalder et stort fupnummer. Selvom forskerne er uenige om mange ting inden for dette omr\u00e5de, synes der dog at v\u00e6re udpr\u00e6get enighed om, at klimaforandringerne hovedsageligt er menneskeskabte og for\u00e5rsaget af udledningen af drivhusgasser. Den globale temperatur stiger hurtigere end nogensinde f\u00f8r, hvilket f\u00f8rer til en r\u00e6kke observerbare konsekvenser, herunder stigende havniveauer, smeltende iskapper, mere ekstremt vejr og havforsuring, da havene absorberer CO2. Der er en bred videnskabelig konsensus om, at disse forandringer har alvorlige konsekvenser for livet p\u00e5 jorden og for menneskers levevilk\u00e5r. <\/p>\n\n\n\n
Et gennemg\u00e5ende tema i Trump administrationen b\u00e5de nu og i den f\u00f8rste periode er en skepsis over for eksperter og etablerede institutioner. Flere h\u00f8jtst\u00e5ende embedsm\u00e6nd, herunder videnskabsfolk og diplomater, er enten blevet fyret eller marginaliseret, hvis deres synspunkter ikke stemmer overens med pr\u00e6sidentens. Dette underminer den faglige kvalitet af beslutninger og f\u00f8rer til en politisk kultur, hvor loyalitet ofte er v\u00e6gtet h\u00f8jere end kompetence.<\/p>\n\n\n\n
Den oplevede inkompetence i Trump administrationen har vidtr\u00e6kkende konsekvenser. Nationalt f\u00f8rer den til en yderligere polarisering af befolkningen og mistillid til regeringen. I v\u00e6rste tilf\u00e6lde borgerkrigslignende tilstande. Det afg\u00f8rende bliver, hvordan det amerikanske milit\u00e6r reagerer, hvis udviklingen spidser til.<\/p>\n\n\n\n
Internationalt synes det \u00e5benbart, at USA\u2019s rolle som verdensleder er under afvikling, hvilket m\u00e5ske p\u00e5 l\u00e6ngere sigt er sundt nok. Magt korrumperer og kan misbruges, hvilket nu burde v\u00e6re tydeligt for enhver. Begrebet magtbalance er n\u00f8dvendigt at f\u00e5 genindf\u00f8rt. Ogs\u00e5 selvom det medf\u00f8rer, at autokratier som Kina og Rusland f\u00e5r mere magt. De er allerede ved at tage den, og hvis ikke USA og Europa stepper op, er der m\u00e5ske risiko for, at der ikke opn\u00e5s balance, men at den blot tipper til den anden side. Grundl\u00e6ggende vil jeg mene, at den amerikanske befolkning stadig er demokratisk sindede, selvom Trump administrationen har tydelige autokratiske tendenser.<\/p>\n\n\n\n
Min st\u00f8rste bekymring er Europa, der siden 2. verdenskrig har underlagt sig USA, og nu synes efterladt p\u00e5 perronen med risiko for at blive k\u00f8rt over af Rusland. Europa m\u00e5 og skal blive en betydende faktor i den globale magtbalance. Ikke kun p\u00e5 handel og \u00f8konomi, men ogs\u00e5 milit\u00e6rt. Den s\u00e5kaldte frie vestlige demokratiske verden afh\u00e6nger af det. Paradokset er, at det selvsamme frie vestlige demokrati synes at v\u00e6re \u00e5rsag til manglende handlekraft og egentligt lederskab. Demokratiets svaghed bliver udstillet. <\/p>\n\n\n\n
Under 2. verdenskrig var England en betydelig ledende faktor i Europa. Kan de blive det igen?<\/p>\n\n\n\n
Dalby, 29.11.2025<\/p>\n\n\n\n
Lars Henrik Frederiksen<\/p>\n