Krig er magtud\u00f8velse. Men krig er ogs\u00e5 afmagt. Afmagten indfinder sig, n\u00e5r diplomatiet m\u00e5 give op, eller slet ikke er en mulighed. Endelig er krig ogs\u00e5 h\u00e6vn og geng\u00e6ldelse.<\/p>\n\n\n\n
Det er sv\u00e6rt for almindelige mennesker at vurdere, om magthaverne tr\u00e6ffer de rigtige beslutninger p\u00e5 det rigtige grundlag, n\u00e5r de beslutter at g\u00e5 i krig.<\/p>\n\n\n\n
Krigen i Irak var begrundet i en mistanke om, at Saddam Hussein var ved at udvikle atomv\u00e5ben. Mistanken alene var begrundelse nok, da man ikke kunne t\u00e5le at tage fejl. Vurderingen m\u00e5 have v\u00e6ret \u201dbetter safe than sorry\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Krigen i Afghanistan var begrundet i at bek\u00e6mpe terrorisme prim\u00e6rt ud\u00f8vet af Al-Qaeda og Taleban. Senere ogs\u00e5 ISIS.<\/p>\n\n\n\n
Sidstn\u00e6vnte krig i Afghanistan blev en Nato mission, men var oprindelig startet af USA. Efter 20 \u00e5r m\u00e5tte man tr\u00e6kke sig ud igen. Opgive kampen og efterlade Afghanerne i terroristernes vold. En forbrydelse i sig selv skulle man mene.<\/p>\n\n\n\n
Disse to krige blev startet i forl\u00e6ngelse af terrorangrebet mod USA 11. september 2001, og de fleste har nok den opfattelse, at de som f\u00f8lge heraf var startet p\u00e5 en legitim baggrund. Kampen mod terror.<\/p>\n\n\n\n
Som jeg ser det, er det legitimt at bek\u00e6mpe terrorisme og beskytte sin befolkning. Det er ogs\u00e5 legitimt at vi i Vesten med baggrund i demokrati, frihed og menneskerettigheder bek\u00e6mper et terrorregime, der undertrykker sin egen befolkning, som vi ser det i Iran, som vi s\u00e5 det i Syrien, og som vi ser det i mange andre diktaturstater.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ved ikke om l\u00e6ren af krigen i Afghanistan er, at selv ikke en magtfuld organisation som Nato med USA i spidsen kan bek\u00e6mpe et terrorregime indefra? Eller er l\u00e6ren snarere, at det kr\u00e6ver uendelig involvering? At 20 \u00e5r langt fra er nok. Jeg er tilb\u00f8jelig til at tro p\u00e5 det sidste.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er s\u00e5 forskellen p\u00e5 krigene i Irak og Afghanistan til den aktuelle krig i Iran? Fort\u00e6llingen fra USA og Israel er, at det mest af alt handler om mistanken om, at Iran er ved at udvikle atomv\u00e5ben. Det kan jo v\u00e6re rigtigt, og er vi s\u00e5 ikke tilbage ved, at mistanken alene er begrundelse nok. Man kan ikke t\u00e5le at tage fejl. \u201dBetter safe than sorry\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Forskellen ligger i detaljen. USA og Israel har ikke l\u00e6ngere den trov\u00e6rdighed, de havde en gang. P\u00e5 relativ kort tid er det lykkes b\u00e5de USA og Israel at nedbryde sin egen trov\u00e6rdighed i en grad, der f\u00e5r resten af verden til at tage afstand fra deres handlinger. Deres krig. Ikke vores krig. Det er \u00e6rgerligt, og det er noget, vi er n\u00f8dt til at g\u00f8re noget ved. Sammen med den amerikanske og den israelske befolkning. Hvis de vil.<\/p>\n\n\n\n
Lige nu g\u00f8r vi det, vi kan. Vi tager afstand fra en krig, der m\u00e5ske er illegitim, m\u00e5ske ikke. Mest af alt tager vi afstand fra Trump og hans administration. Netanyahu og hans administration. Deres mafiametoder overfor resten af verden kan og m\u00e5 ikke accepteres. Det s\u00f8rgelige er, at USA var den bastion, der indg\u00f8d os h\u00e5bet mod store diktaturstater som Rusland og Kina. Den bastion er nu faldet p\u00e5 grund af Trump og hans administration. De er nu sunket til samme lave niveau, og den tilbagev\u00e6rende \u201dfrie verden\u201d, skal nu reorganisere sig og opruste for at finde nyt h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n
Europa og andre mellemstore nationer som Canada, Australien og Japan st\u00e5r sammen om at sige fra. Insisterer p\u00e5 en verdensorden, der bygger p\u00e5 de \u201drigtige\u201d v\u00e6rdier. Dermed ikke sagt, at vi i Vesten har patent p\u00e5 de alle de \u201drigtige\u201d v\u00e6rdier.<\/p>\n\n\n\n
Vi opn\u00e5r nok aldrig den ideelle verden, hvor alle har samme grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier, og alle spiller efter de samme regler. Det er derfor krige opst\u00e5r. I afmagt over at diplomatiet for en stund m\u00e5tte give op. Heldigvis viser historien, at krigene stopper. Imperier falder eller g\u00e5r i opl\u00f8sning. Intet varer evigt.<\/p>\n\n\n\n
Deri ligger h\u00e5bet \u2013 for amerikanerne, for israelerne og for alle os andre, der bedst kan lide fred og fordragelighed.<\/p>\n\n\n\n
Der er dog en indre svaghed i den vestlige begrundelse for krigen mod Iran, som er v\u00e6rd at f\u00e5 med. Den mest oprigtige del af legitimiteten \u2013 \u00f8nsket om at befri en undertrykt befolkning fra et regime, der har f\u00f8rt krig mod sine egne borgere siden 1979 \u2013 foruds\u00e6tter, at der findes et trov\u00e6rdigt alternativ, som kan tr\u00e6de i stedet. Det g\u00f8r der ikke, i hvert fald ikke lige nu.<\/p>\n\n\n\n
Den iranske eksilopposition er dybt splittet: monarkister omkring den tidligere shahs s\u00f8n, Reza Pahlavi, venstrefl\u00f8j, kurdiske og andre etniske bev\u00e6gelser, og liberale republikanere, der alle k\u00e6mper indbyrdes om at repr\u00e6sentere det “frie Iran”. Pahlavi er den mest kendte skikkelse, men langt fra en samlende figur \u2013 han er blevet beskyldt for at underminere resten af oppositionen snarere end at forene den, og hans tilh\u00e6ngere har flere gange optr\u00e5dt truende over for andre dissidenter. Selv Det Europ\u00e6iske Parlament har bevidst undg\u00e5et at udpege ham som den eneste samtalepartner, netop fordi man ikke \u00f8nsker at forudbestemme, hvem iranerne selv skal v\u00e6lge som deres ledere efter et eventuelt regimeskifte.<\/p>\n\n\n\n
Dertil kommer, at selve magtapparatet i Iran \u2013 Revolutionsgarden \u2013 er s\u00e5 dybt forankret i \u00f8konomi, sikkerhedsv\u00e6sen og retsv\u00e6sen, at et sammenbrud i toppen ikke n\u00f8dvendigvis baner vej for noget nyt. Historien fra Irak og Libyen viser, at et regime kan v\u00e6lte uden at et levedygtigt alternativ er klar til at overtage \u2013 med magtvakuum, fragmentering og borgerkrig som resultat i stedet for den demokratiske overgang, man h\u00e5bede p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Konklusionen m\u00e5 derfor v\u00e6re, at krigens legitimitet halter p\u00e5 et centralt punkt. Det er let at retf\u00e6rdigg\u00f8re en krig med henvisning til en undertrykt befolknings ret til frihed. Det er sv\u00e6rere at retf\u00e6rdigg\u00f8re den, n\u00e5r man ikke kan svare p\u00e5, hvad der skal komme i stedet. S\u00e5 l\u00e6nge det sp\u00f8rgsm\u00e5l st\u00e5r ubesvaret, risikerer vi \u2013 uanset hvor forkasteligt regimet i Teheran end er \u2013 at bytte en kendt undertrykkelse ud med en ukendt og m\u00e5ske v\u00e6rre kaos. Det er ikke et argument for at lade regimet passere up\u00e5talt, men et argument for, at den vestlige interesse i regimeskifte b\u00f8r ledsages af et lige s\u00e5 stort engagement i at hj\u00e6lpe iranerne selv med at finde sammen om, hvad der skal efterf\u00f8lge det \u2013 f\u00f8r v\u00e5bnene taler. <\/p>\n\n\n\n
Dalby, 15. juli 2026 \/ Lars Henrik Frederiksen<\/p>\n