Overskriften er ikke min egen. Den er er taget fra en artikel i Ekstrabladet, hvor chefredakt\u00f8r Karen Bro indleder en r\u00e6kke artikler om ligestilling samt inviterer til debat om emnet i Pressens hus p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen den 4. april 2019.<\/p>\n
Ligestilling er et blandt mange andre emner, der ikke vil d\u00f8. Den k\u00f8nsm\u00e6ssige ligestilling vel at m\u00e6rke. F\u00f8lger man de mange debatt\u00f8rer er deres tilgang og definition af ligestilling bestemt ikke ens. Vi diskuterer alts\u00e5 emnet i en meget bred forstand, og det er m\u00e5ske sundt nok.<\/p>\n
Jeg vil dog mene, at de fleste p\u00e5 vore breddegrader har den tilgang, at kvinder som individer ikke er mindre v\u00e6rd end m\u00e6nd. Bevares, indvandringen fra andre kulturer har nok \u00f8get antallet af dem, der m\u00e5tte mene, at kvinder er mindre v\u00e6rd end m\u00e6nd. P\u00e5 den m\u00e5de er indvandring jo en god ting. Vi f\u00e5r mulighed for at p\u00e5virke disse menneskers holdning, og hvis ikke dem s\u00e5 deres b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rns, som s\u00e5 kan danne grobund for forandringer. \u201dDialogkaffe\u201d er kommet for at blive.<\/p>\n
Personligt h\u00f8rer jeg til dem, der mener, at statistikker er en del af l\u00f8gnen. En klog sagde en gang: \u201dDer findes tre grader af l\u00f8gn: En hvid, en stort og s\u00e5 statistik.\u201d Artiklen angiver statistikker som \u201dl\u00f8ngab\u201d, \u201dpar, hvor kvinden tjener mest\u201d, \u201dkvinder i bestyrelser og direktioner\u201d, og \u201dantal barselsdage\u201d som n\u00f8gletal for ligestilling. Statistikkerne er sikkert retvisende nok, men hvad de har med ligestilling at g\u00f8re, kan og b\u00f8r vel diskuteres. Har vi f\u00f8rst har ligestilling, n\u00e5r statistikkerne viser, at fordelingen er 50\/50?<\/p>\n
Her kommer den store \u00e5benbaring: Der er heldigvis forskel p\u00e5 kvinder og m\u00e6nd. Det betyder, at der rent faktisk er en masse ting, kvinder er bedre til end m\u00e6nd \u2013 og et par stykker, hvor det er omvendt 😉.<\/p>\n
Vi har tendens til at skulle m\u00e5le alting. I antal eller kroner og \u00f8re. Et af de helt store problemer i vores nuv\u00e6rende samfundsmodel \u2013 efter min mening. Min opfattelse er, at ligestilling i lige s\u00e5 h\u00f8j grad er en kulturel og samfundsm\u00e6ssig opfattelse af individets v\u00e6rdi. Lige l\u00f8n for lige arbejde b\u00f8r v\u00e6re en selvf\u00f8lge, men vi er n\u00f8dt til at erkende, at der er ting, det ene k\u00f8n er bedre til end det andet. Ligestillingskampen b\u00f8r derfor ogs\u00e5 handle om vores kulturelle og samfundsm\u00e6ssige opfattelse af, hvad tingene er v\u00e6rd.<\/p>\n
Lad os tage den klassiske: \u201dManden er som skaffedyr mere v\u00e6rd end den hjemmeg\u00e5ende husmor.\u201d Der er en masse problemer og udfordringer med den arbejdsfordeling i den nuv\u00e6rende samfundsmodel, men grundl\u00e6ggende burde rollerne i min optik vurderes at v\u00e6re lige meget v\u00e6rd. Rollerne kunne jo k\u00f8nsm\u00e6ssigt v\u00e6re omvendt, hvilket stadig ikke ville g\u00f8re en forskel i vurderingen af den enkeltes v\u00e6rdi min optik.<\/p>\n
Problemet er derfor vores kulturelle og samfundsm\u00e6ssige opfattelse af v\u00e6rdi. \u201dV\u00e6rdi har den, der skaffer penge, den der arbejder, bidrager til samfundet\u201d osv. Alle andre er mindre v\u00e6rd, og det er et problem, vi er n\u00f8dt til at adressere, hvis vi vil have reel ligestilling og i \u00f8vrigt et endnu bedre samfund, end vi har i dag, med mindre ulighed, bedre milj\u00f8 osv.<\/p>\n
To be continued.<\/p>\n
<\/p>\n