Måned: august 2026

Højrefløjen bør have en mission. En mission om, at repræsentere det lødige, legitime, borgerlige Danmark. Land OG by. Ikke Land MOD by. Samling – ikke splittelse. Ordentlighed. Liberale og konservative værdier. Danske værdier, som frihed under ansvar, retfærdig og retsbevidsthed, ret og pligt.

Et samfund, hvor initiativet kan betale sig i erkendelse af, at det er den private sektor, der finansierer vores velstand, og den offentlige sektor, der leverer vores velfærd. De er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. Størrelsen af den offentlige sektor er ikke et mål i sig selv, men en konsekvens af bevidste valg om, hvad vi er fælles om, og hvad vi hver især selv er ansvarlige for.

En stat, der ikke begrænser, men sørger for nødvendig regulering i erkendelse af, at vi lever i en kompleks verden, hvor vi som et lille land har brug for en stat, der deltager aktivt i samarbejde med ligesindede i Europa og andre demokratier.

En stat og et samfund hvor bureaukrati ikke bliver et skældsord fordi, det begrænser unødigt, men alene holder os på sporet, så vi ikke ender i anarki. En offentlig sektor, der nok agerer i henhold til lovgivning, men også har friere rammer til sund fornuft. Afvigelser og undtagelser er OK, når blot de kan begrundes i erkendelse af, at lovgivning ikke kan tage højde for alt og alting. Et princip, der bør gå forud love og paragraffer i den offentlige administration. Så kan statsrevisorer afgøre, om afvigelserne var OK i den givne situation, og derigennem være med til at understøtte princippet.

Når flest mulige klarer sig selv, minimeres behovet for offentlig forsørgelse. Langt de fleste har et ønske om at kunne klare sig selv, og langt de fleste vil gerne bidrage til fællesskabet. Mistro og underminering af velfærdsydelser har over tid indfundet sig i grad, der ikke er vores samfundsmodel værdig. Vi skal kæmpe for det tillidsbaserede samfund.

Som mennesker har vi brug for at være i et fællesskab, at føle vi er en del af fællesskab. En samfundsudvikling vi desværre er på vej væk fra, men skal tilbage til. Det er grundlæggende værdier, der er på spil, og med vores succes og velstand er vi nået helt op i toppen af Maslows behovspyramide, hvor egoet og selvrealismen hersker på bekostning af grundlæggende basale behov. Det holder ikke i længden. Hvis fundamentet krakelerer, hvor de basale behov ikke opfyldes, falder korthuset sammen på et tidspunkt. Det ønsker vi ikke.

Der ligger en sandhed i, at et samfund defineres af, hvordan det behandler sine svageste. Det storsind skal definere Højrefløjen. Dels fordi, det er det rigtige, og dels fordi, det tager luften ud af Venstrefløjens kritik af Højrefløjen.

Højrefløjen som de riges talerør, der blot er ude på at berige sig selv på de fattiges bekostning, bør manes i jorden. Højrefløjen såvel som Venstrefløjen bør være for alle samfundslag, hvor der er et ideologisk fællesskab snarere end et klassefællesskab. Rig mod fattig skaber en splittelse, vi ikke har brug for. En splittelse der ødelægger et samfund. Vi har brug for et samfund, hvor det er OK, at have forskellige holdninger, der baserer sig på et ideologisk grundlag og en ideologisk forskellighed. Ikke et klasseopdelt samfund, hvor det er rig mod fattig.

Dalby, den 29. august 2026 / Lars Henrik Frederiksen

Højrefløjen har et problem. Ikke kun i Danmark, men globalt. Problemet er ikke midterpartier og venstrefløjspartier. Problemet er den ekstreme højrefløj.

Lad os i første omgang indsnævre det til danske forhold. Hvis ikke Venstre, Konservative og Liberal Alliance får formuleret et fælles projekt uden Morten Messerschmidt & Co, bliver de løbet over ende af Dansk Folkeparti. Det er deres opgave at få marginaliseret den ekstreme højrefløj – ikke midt- og venstrefløjens.

Og nåh ja, jeg glemte helt Inger Støjberg og hendes Danmarksdemokrater, der lige så stille er ved at blive kørt ud på et sidespor af… ja, nemlig – Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti. Inger slår sig op på land mod by og udlændingepolitik. Migrationspolitik. En dagsorden især Dansk Folkeparti løber med på højrefløjen. Inger har svært ved at distancere sig, og det koster stemmer.

Selvom jeg ikke er stor fan af Inger Støjberg, og egentlig mener, at hun ikke er værdig til at sidde i Folketinget efter sin dom, er det nu alligevel min opfattelse, at hun ikke hører til den ekstreme del af højrefløjen.

Hendes intentioner fejler egentlig ikke noget, men man udnytter ikke sin magt som minister ved at bryde loven for at opnå sine politiske mål. Man udnytter sin magt og indflydelse til at få ændret lovgivningen, og derigennem får gennemført sin politiske dagsorden. Det har Inger aldrig forstået. Nok om det.

Skrækscenariet har allerede udspillet sig i USA, hvor den ekstreme højrefløj har kapret hele det Republikanske parti. Hvis ikke noget lignende skal ske i Danmark og resten af Europa for den sags skyld, skal den lødige del af højrefløjen til at mande sig op, og få formuleret et bæredygtigt fælles projekt, hvor der nok føres en stram udlændingepolitik, men ikke med de undertoner af racisme og skæren alle muslimer over en kam, som Dansk Folkeparti gør. Enhver muslim er en potentiel terrorist synes mantraet at være. Det holder naturligvis ikke.

Morten Messerschmidt vil nok erklære sig uenig i den udlægning. Dum er han nemlig ikke. Han forstår at balancere på en knivsæg. En ulv i fåreklæder om man vil. Spændende bliver det, hvad hans stunt med at trække de radikales Martin Lidegaard i retten ender med. Det stunt handler alene om at få rettens ord for, at har er ”stueren”. For at bruge Poul Nyrups udtryk: ”Stuerene bliver de aldrig” sagde Poul Nyrup – altså Dansk Folkeparti med henvisning til deres racistiske holdninger til muslimer.

Ingen er jo uenige i, at kriminelle udlændinge skal udvises og sendes retur til deres hjemland. Det skal naturligvis ske med respekt af de regler, menneskerettigheder og konventioner, vi bekender os til. Er selvsamme uhensigtsmæssige, arbejder vi på at få dem lavet om eller tilpasset. Det er EU i gang med, og det kan de lødige hørefløjspartier sammen med i øvrigt Socialdemokratiet sagtens finde ud af.

Der vil nok altid være mennesker med ekstreme holdninger. Det viser historien. Desværre viser historien også, at den gentager sig med generationers mellemrum. De mennesker, der oplevede 2. verdenskrig, er her snart ikke længere, og når man ikke selv har oplevet Nazisterne, deres racistiske menneskesyn, og ønsket om en fascistisk styreform, så finder den vej igen til nye generationer. Vi lærer desværre ikke af historien, men gentager den igen og igen. Heri ligger den egentlige fare, og det er den højrefløjen skal bekæmpe for ikke selv at blive en del af den.

Dalby, den 29. august 2026 / Lars Henrik Frederiksen