Nationalisme

Nationalisme udspringer af frygt. Frygten for ikke at have kontrol. Frygten for det ukendte og anderledes. Men kære nationalister. I skal ikke være bange. Jeg skal nok passe på jer alle sammen.

I stedet for at tage afstand fra EU, diverse konventioner mv. skal vi se frygten i øjnene – tage kampen op. Det gør vi ikke ved at forskanse os i lille Danmark. England var engang en stor og modig nation. Med Brexit er de blevet så meget mindre – en marginaliseret og frygtsom nation. Den vej skal vi ikke.

EU er muligvis et monstrum af regler og love, som ingen kan overskue, men er det selv samme ikke tilfældet med vores egen lille andegård. Danmark. Selvfølgelig er det det. Alle skriger på forenkling, mindre bureaukrati osv.

Vi lever i en meget kompleks verden, hvor ingen kan overskue alt. Den kendsgerning skal vi forlige os med i stedet for at forsøge at indsnævre og forskanse os i en vrangforestilling om, at når bare vi kun er os i lille Danmark, så kan vi kontrollere og overskue det hele. Det er en illusion.

Men frygten skal tages alvorlig. Ikke ignoreres. Fordomme og misforståelser skal diskuteres og debateres for at blive marginaliseret. På den måde mindsker vi frygten. Politikere skal ind i kampen både i ind- og udland – ikke melde sig ud af kampen.

God kamp 🙂

Hva’ så dansker

Der bliver skrevet, sagt og debateret meget om det at være dansker.
Når alt kommer til alt, er det jo meget let. Har man dansk statsborgerskab er man dansker 🙂. Har man svensk statsborgerskab er man svensker osv.
Hvad skal der så til for at blive dansk statsborger? P.t. bl.a. en helt håbløs test, som mange danskere dårligt nok kan besvare.
Det at være og føle sig som dansker – at føle sig hjemme i Danmark – er jo et individuelt anliggende. Det hverken kan eller skal vi lovgive om.
Vi er naturligvis nødt til at have regler for, hvordan man bliver dansk statsborger, men en tåbelig test er ikke svaret.
Tilhørsforhold kunne være et væsenteligt kriterie. Hva’ ellers?