Overskriften er ikke min egen. Den er er taget fra en artikel i Ekstrabladet, hvor chefredaktør Karen Bro indleder en række artikler om ligestilling samt inviterer til debat om emnet i Pressens hus på Rådhuspladsen den 4. april 2019.
Ligestilling er et blandt mange andre emner, der ikke vil dø. Den kønsmæssige ligestilling vel at mærke. Følger man de mange debattører er deres tilgang og definition af ligestilling bestemt ikke ens. Vi diskuterer altså emnet i en meget bred forstand, og det er måske sundt nok.
Jeg vil dog mene, at de fleste på vore breddegrader har den tilgang, at kvinder som individer ikke er mindre værd end mænd. Bevares, indvandringen fra andre kulturer har nok øget antallet af dem, der måtte mene, at kvinder er mindre værd end mænd. På den måde er indvandring jo en god ting. Vi får mulighed for at påvirke disse menneskers holdning, og hvis ikke dem så deres børn og børnebørns, som så kan danne grobund for forandringer. ”Dialogkaffe” er kommet for at blive.
Personligt hører jeg til dem, der mener, at statistikker er en del af løgnen. En klog sagde en gang: ”Der findes tre grader af løgn: En hvid, en stort og så statistik.” Artiklen angiver statistikker som ”løngab”, ”par, hvor kvinden tjener mest”, ”kvinder i bestyrelser og direktioner”, og ”antal barselsdage” som nøgletal for ligestilling. Statistikkerne er sikkert retvisende nok, men hvad de har med ligestilling at gøre, kan og bør vel diskuteres. Har vi først har ligestilling, når statistikkerne viser, at fordelingen er 50/50?
Her kommer den store åbenbaring: Der er heldigvis forskel på kvinder og mænd. Det betyder, at der rent faktisk er en masse ting, kvinder er bedre til end mænd – og et par stykker, hvor det er omvendt 😉.
Vi har tendens til at skulle måle alting. I antal eller kroner og øre. Et af de helt store problemer i vores nuværende samfundsmodel – efter min mening. Min opfattelse er, at ligestilling i lige så høj grad er en kulturel og samfundsmæssig opfattelse af individets værdi. Lige løn for lige arbejde bør være en selvfølge, men vi er nødt til at erkende, at der er ting, det ene køn er bedre til end det andet. Ligestillingskampen bør derfor også handle om vores kulturelle og samfundsmæssige opfattelse af, hvad tingene er værd.
Lad os tage den klassiske: ”Manden er som skaffedyr mere værd end den hjemmegående husmor.” Der er en masse problemer og udfordringer med den arbejdsfordeling i den nuværende samfundsmodel, men grundlæggende burde rollerne i min optik vurderes at være lige meget værd. Rollerne kunne jo kønsmæssigt være omvendt, hvilket stadig ikke ville gøre en forskel i vurderingen af den enkeltes værdi min optik.
Problemet er derfor vores kulturelle og samfundsmæssige opfattelse af værdi. ”Værdi har den, der skaffer penge, den der arbejder, bidrager til samfundet” osv. Alle andre er mindre værd, og det er et problem, vi er nødt til at adressere, hvis vi vil have reel ligestilling og i øvrigt et endnu bedre samfund, end vi har i dag, med mindre ulighed, bedre miljø osv.
To be continued.