Selvforherligelse og narcissme

To ord, der om noget er kendetegnet for den amerikanske præsident, Donald Trump. To ord, der om noget er negativt ladet og forbundet med noget meget usympatisk og usundt.

Sæt så de to ord sammen med ordet magt, og det bliver pludselig en sprængfarlig cocktail. Og er der noget en amerikansk præsident har, er det magt. Magtmisbruget har allerede vist sig.

Fra de relativt uskadelige ting som hans navn på bygninger, og opførelse af monumenter. Balsalen i Det Hvide Hus, og nu en Triumfbue – Arc de Trump.

Til hans bestræbelser på at annektere andre lande, eller indsætte et såkaldt Trump venligt styre. Præcis det Putin ønsker at gøre i Europa. Canada skal være den 51. stat. Kidnapning af Venezuelas præsident. Next stop Cuba. Kontrol over hele den vestlige halvkugle, herunder ejerskab af Grønland.

En fascistisk tilgang til håndtering af immigrationsproblematikken, hvor ICE uden konsekvens har dræbt to amerikanske statsborgere. En fascistisk tilgang til håndtering af formodede smuglere af narko. Skyd først, spørg bagefter. Ikke noget med forsøg på anholdelse og retsforfølgning, som ville have været måden en retsstat havde håndteret det på.

En åbenlys foragt for alliancen Nato, og for EU.

Nato, som vi kendte det, er under kraftig omstrukturering. Ikke som sådan foranlediget af Trump, men som konsekvens af hans handlinger. Det er åbenlyst, at han de facto har meldt USA ud af alliancen. Formelt kommer det ikke til at ske, da det kræver kongressens godkendelse, men det er heller ikke nødvendigt for at sabotere samarbejdet.

Putin og Xi, Rusland og Kina, må sidde og klappe i deres hænder over den gave, de har fået. Europa er blotlagt. Smidt under bussen. Alene hjemme. Forladt. Det kunne nok have været gjort smartere, så Europa over en årrække havde kunnet opbygge sit eget forsvar, og så kunne USA have trukket sig langsomt tilbage. Man kunne have udviklet en bedre balance både økonomisk og strukturelt, og således have bevaret alliancen.

Nu kommer det til at foregå på helt andre vilkår. Men ske vil det. Det absurde er, at det er i Europas interesse at holde russerne beskæftiget i Ukraine, så de ikke forsøger at indtage andre lande, mens opbygningen af et troværdigt Europæisk forsvar foregår. Ukrainerne holder stangen for et frit Europa. Det er dealen mellem Europa og Ukraine. Freden kommer først, når Europa fremstår som en troværdig selvstændig militær magt, Putin ikke ønsker at udfordre. Trump gør, hvad han kan for at underminere det. Støtter Victor Orbán i Ungarn og andre kræfter i Europa, der ønsker et russisk domineret Europa. Hvor absurd det end måtte lyde.

Og absurd er det. For at give Europa til Russerne vil være en økonomisk ruin for USA. Den købekraft et frit Europa har, og den handel det muliggør mellem USA og Europa er essentiel for begge parter. Med et russisk domineret Europa, vil en stor del af den handel blive kanaliseret over til Kina og Rusland. En ren foræring. Men så klog af narcissisten Trump og hans administration åbenbart ikke.

Europa vil naturligvis ikke bare lægge sig fladt ned, og i alliance med Canada, Australien og Japan, vil der opstå en ny alliance for at bevare og udbygge frie demokratier som modvægt til store magtfulde autokratier. Håbet er, at amerikanerne selv tager hånd om Trump og hans administration, og indgår i et mere konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med Europa og verdens øvrige frie demokratier.

Dalby, 12. april 2026 / Lars Henrik Frederiksen

Forfatter: Lars Henrik Frederiksen

Jeg født i 1964. Opvokset i Ejby ved Køge. Jeg er bankuddannet og har arbejdet i den finansielle sektor siden 1986.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.