En del af politikerleden opstår som følge af det politiske spil. Vi har svært ved at gennemskue, hvad der ligger bag polikernes tiltag, ytringer, kommentarer, bemærkninger osv. Er det, hvad det giver sig ud for at være, eller stikker der noget under?
Helt aktuelt er der asylstramningerne. Hvad handler de egentlig om – er de, hvad de udgiver sig for at være? Inger Støjberg siger konstant, at det handler om at begrænse tilstrømningen af flygtninge til Danmark. Men kunne den egentlige årsag være, at Venstre har mistet en masse tilhængere til DF, og ved at gennemføre en række politiske tiltag, der ligger tæt op ad DF’s politik, håber man på at få disse vælgere tilbage.
Det er ikke til at gennemskue, og det hjælper ikke, at de politiske kommentatorer, der selv er en del af spillet, forsøger “at forklare”, hvad det går ud på i deres såkaldte analyser. Alene den omstændighed, at der er behov for en analyse, er med til at undergrave politikernes troværdighed.
Samtidig går det politiske spil ud på at undergrave modstanderens troværdighed med det formål at hævde sig selv. Da dette sker begge veje, bliver alles troværdighed konstant undergravet, og ingen ved om og hvem de kan have tillid til.
En anden omstændighed er forudsætningerne og mellemregningerne for de politiske tiltag, der som følge af den begrænsede medietid som regel udelades. Når Anders Samuelsen vil have fjernet topskatten, og alle andre partier siger “det er der ikke råd til”, mangler vi at få belyst, at hans forudsætning er, at det vil skabe vækst og dermed øge skattegrundlaget, så de skattekroner, der mistes på kort sigt, kommer tilbage og mere til på lidt længere sigt. Når de andre siger, at “det er der ikke råd til” handler det om, at de ikke tror på forudsætningen, men det vi andre står tilbage med er, at Anders er utroværdig.
Alternativet siger, der er behov for en ny politisk kultur. De har ret!!
