Stigende hadretorik og mistænkeliggørelse

Özlem spørger via sin FB-profil: “Hvad gør vi ved den stigende hadretorik og mistænkeliggørelse. Det virker. Hver gang en af verdenslederne kommer med et udfald mod muslimer, får jeg så mange hademails. Folk er oprigtig bange for muslimer.”

1. Først må vi forklare hvorfor, det er sådan: Mit bud er, at det er det fordi, mange mennesker sætter lighedstegn mellem muslimer og terrorister. Det er selvfølgelig ikke i orden og uretfærdigt, men sådan er det.
2. Vi må altså bekæmpe terrorismen for at få fjernet roden til mistænkeliggørelsen.
3. Så er der ikke mere 🙂

Ok. Lidt mere så:

1. Muslimer kommer fra lande, der har en anden kultur og en anden religion (Islam), der i mange menneskers opfattelse ikke er forenelig med den, vi har.
2. Selvom vi har religionsfrihed, og der tales meget om det multikulturelle samfund, er der mange mennesker, der stadig er intolerante overfor alt, der ikke er ligesom dem selv. De ønsker ikke et multikulturelt samfund, og det er jo en legal holdning, som man kan være enig eller uenig i. I den vestlige verden vinder denne holdning mere og mere frem – igen fristes man til at sige. Derfor har de nationalistiske partier vind i sejlene.
3.  Når herboende muslimer klæder sig, opfører sig, dyrker deres religion og den kultur, de (eller deres famile) kommer fra osv. puster de til ilden og bekræfter ikke kun alle fordommene, men også det faktum, at ikke alle muslimer ønsker at tilpasse sig den kultur, de normer osv., vi har i den vestlige verden. Nogen ønsker faktisk at videreføre deres liv og tilværelse, som det var – måske bare uden krigen, volden, diktaturet osv.
4. Når herboende muslimer begår kriminalitet, er det ikke bare dem, der har begået kriminaliteten, der bliver opfattet som kriminelle. Alle muslimer bliver kriminaliseret. Uretfærdigt naturligvis, men sådan fungerer det for mange  mennesker. Vi generaliserer.
5. Det er vigtigt at forstå, at de muslimer, der har den adfærd, modarbejder de muslimer, der faktisk ønsker at tilpasse sig og leve efter de love, regler og normer, vi har i den vestlige verden. Hvor uretfærdigt det end måtte være, så bliver alle skåret over en kam.
6. Dialogkaffen skal måske omdirigeres lidt, hvis den stigende hadretorik og mistænkeliggørelse skal ændres. Måske er det muslimer, der skal integrere muslimer, så de intolerante ikke får næring.

Kan vi lære noget at historien?

1. Ting tager tid – nogle ting, tager rigtig lang tid. Noget står måske slet ikke til at ændre. Tag det amerikanske samfund, der om noget er et indvandresamfund. Afroamerikanere, mexicanere osv. er stadig ikke helt accepteret af en stor del af den amerikanske befolkning – og bliver det måske aldrig. Alene fordi de ser anderledes ud. Måske er det globale multikulturelle samfund en illusion – en romantisk drøm?
2. Der er mange sammenligner, mellem den måde Nationalister i den vestlige verden i dag får tilhængere via populistisk retorik, og den måde det skete på i 30’ernes Tyskland og vel også i Italien. Den generation, der oplevede den tid, er dog ikke så stor længere, og de næste generationer har svært ved at forholde sig til noget, de ikke selv har oplevet. “Så slemt bliver det nok ikke” tænker mange. Man må håbe de får ret!

Så for at svare på Özlem’s spørgsmål:

Der er ingen lette løsninger her. Ja – terror skal til enhver tid bekæmpes. Ja- herboende muslimer kan selv gøre noget ved “at ligne os andre” i bred forstand, så de intolerante ikke får mere vind i sejlene end højest nødvendigt.

Politiske tiltag for integration? Tvivlsomt! Politikere tænker desværre mest i meningsmålinger og stemmer til næste valg = magt. De fleste politikere har vel stadig en idealisme tilbage, men den bliver for ofte tilpasset, fordi kampen om magten bliver vigtigere. “Vi kan jo ikke føre vores idealer ud i livet, hvis ikke vi har magt” synes ræsonnementet at være.

Arbejdsmarkedet er vigtigt – måske selve nøglen. Her skal der ofres lidt mere dialogkaffe på at  snakke med virksomheder, så de tager deres del af ansvaret.

Jeg hører på ingen måde til de intolerante, og jeg tror heller ikke, vi kan putte de intolerante i en kasse, der står “dårlige mennesker” på. Sådan hænger det bare ikke sammen.

Det ville være fantastisk, hvis vi levede i en verden, hvor respekten for hinanden, forståelsen, overbærenheden, tolerancen, overskuddet til at dele med hinanden osv. –  oversteg alle forskellene. Tænk hvis vi i et globalt fællesskab kunne bekæmpe sygdomme, fattigdom, undertrykkelse osv.

Er det umenneskeligt?