Socialdemokratiet er gået til valg på at denne en bred regering hen over midten. Det samme er Radikale Venstre og Moderaterne. Hvad handler det egentlig om, og hvorfor?
Magt, ideologi, samarbejde, blokdannelse, magtfuldkommenhed, ledelse, ledelseskultur og stil? Hvis du synes, det er svært at finde hoved og hale i, er du nok ikke den eneste.
Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er med deres ét parti regering blevet beskyldt for magtfuldkommenhed og lukkethed. En ledelse, en ledelseskultur og en stil, der centrerer magten om nogle få personer i toppen af såvel det politiske som det administrative hierarki i departementerne. Er det sådan, det er, eller er det bare sådan alle de andre partier, især blå partier og Radikale Venstre gerne vil have det til at se ud for at miskreditere regeringen og selv komme til magten?
Det er umuligt at gennemskue, og medierne er i den sammenhæng ikke til megen hjælp for at opklare og synliggøre det. I Mogensen & Christiansen, Besservisserne og andre ekspertpaneler handler det mere om ”spillet”, om ”maskinrummet”, om hvordan dette og hint skal forstås, og hvilken betydning det har for politikerne og deres meningsmålinger. Det er måske nok god underholdning, men gør det os klogere på, at forstå politikken og konsekvensen heraf? Klogere på, hvor vi skal sætte vores X. Jeg synes det ikke.
Det synes umiddelbart, at Radikale Venstre og Moderaterne ønsker den brede regering hen over midten for netop at komme lukketheden og den usunde kultur i regering og centraladministration til livs. Ergo er det deres vurdering, at det er sådan, det er. Intet er jo sort og hvidt, så sidegevinsten er selv at komme i regering og sidde med om bordet. Samtidig har de en erkendelse af, at der ikke kan og bør laves brede og varige aftaler og reformer udenom et Socialdemokrati, der trods alt repræsenterer en meget stor del af befolkningen. Læg hertil deres vurdering af, at yderfløjene i både blå og rød blok får for megen indflydelse, hvis der føres ren blokpolitik. Jeg synes, det er legitimt.
Lars Løkke oplevede blokpolitikken på egen krop igennem en lang årrække som Statsminister i spidsen for Venstre, og nok er han et magtmenneske, der ønsker indflydelse, men ønsket om et opgør med blokpolitikken og den uforholdsmæssig store indflydelse fra fløjene er reel, og det har Moderaterne og Radikale Venstre til fælles.
Det er nok tvivlsomt, om Venstre og Konservative vil gå med i en regering hen over midten, så mindre må gøre det. Spørgsmålet er, om det overhovedet ville være en god idé med så bred en regering. For hvor bred kan og skal en regering egentlig være for at være operationsdygtig?
Mit bud er, at den ikke hverken kan eller skal være bredere end Socialdemokratiet (S) og Moderaterne (M). S er rød, og M er blå. Idéen skal være, at den nye brede regering skal komme med de helt nødvendige udspil til konkrete løsninger på de udfordringer, vi stå overfor. Deres mission skal være, at de hver i sær kan gå tilbage til deres bagland i rød og blå blok og skaffe den brede opbakning til reformerne, der er nødvendig for at de kommer til at holde på lang sigt. Det kunne være spændende, om det kunne lykkes.
I sidste instans kan det blive et person spørgsmål, der kan komme til at afgøre regeringsdannelsen. Kan Mette Frederiksen danne regering med Lars Løkke, eller er deres personlige stridigheder ganske enkelt for store til, at det er realistisk?
