De fleste mennesker er stadig moderate i deres holdninger. Det modsatte er de ekstreme. Ekstremisterne. De findes i alle samfund. Både demokratiske og autokratiske, og både på højre- og venstrefløjen.
Jeg har netop læst en artikel på nyhederne.tv2.dk om den ekstreme højrefløj i USA. ”Han elsker Hitler, og han er i gang med at nedbryde brandmuren i USA” hedder den. Den omhandler et kontroversielt interview af Tucker Carlsson med en ung mand, Nick Fuentes, og hans ekstremistiske holdninger. Holdninger, der især vinder gehør hos unge mænd. Holdninger, der får Donald Trump og hans administration til at ligne ”Moderater”. Det er nu ikke mit indtryk, at Trump er moderat.
Holdningerne er meget udemokratiske. De er racistiske, antisemitiske og fyldt med vrede og voldsparathed. Hvor kommer disse holdninger fra? Hvad har disse mennesker været udsat for, der har ført til disse holdninger, og hvorfor vinder de gehør i stigende grad?
Et gehør Donald Trump i øvrigt har udnyttet optimalt for at komme til magten. Et gehør vi også oplever i Europa. AFD i Tyskland. Marine Le Pens Nationale Samling i Frankrig. Nigel Farage med Reform UK i England – for blot at nævne de mest fremtrædende.
Jeg tror, det er de spørgsmål, vi er nødt til at finde svar på, for at forstå de mennesker og den ondskab, de repræsenterer. Og ikke mindst, hvad vi stiller op med den, så den ikke vokser sig større. På sin vis havde VP J.D Vance jo ret, da han i München kritiserede Europa for, at man var på vej væk fra grundlæggende værdier. I hans optik ytringsfriheden, hvilket jeg nok ikke er enig i. Nok snarere den stigende ulighed, og frygten for kultursammenstød. Frygten for, at det udefrakommende vil overtage vores samfund og ændre de grundlæggende værdier, vores samfund er bygget på osv. Bare spørg Morten Messerschmidt og Inger Støjberg.
Demografien taler sit klare sprog. Frygten er reel. Etniske danskere føder ikke nok børn til at kunne opretholde vores samfund på længere sigt. Det gælder i de fleste europæiske lande. Nu er det dog ikke alt og alle udefrakommende, der er ekstremister. De findes faktisk også som Moderater. Mange udefrakommende holder faktisk af vores frihedsværdier, og vil gerne bidrage. Det skal vi lige holde fast i. Men vi kommer ikke udenom, at mange udefrakommende lander i kriminalitet. De synes at være overrepræsenteret, og det er et problem, vi er nødt til at gøre noget ved.
I Danmark er partiet Moderaterne opstået af Lars Løkke Rasmussens exit fra Venstre. Jeg er selv medlem, selvom jeg måske ikke er enig i alle de løsninger partitoppen kommer med.
Det helt afgørende for mig er, at partiet er opstået af at holde de ekstremistiske partier uden for indflydelse. Dansk Folkeparti på den ene side, og Enhedslisten på den anden side. Og så er disse partier endda langt fra den ekstremisme, man kan læse om i den før omtalte artikel. Vigtigt at understrege.
Der bliver talt meget om rød og blå blok. Ingen af de to blokke kan dog mønstre et flertal uden fløjpartierne. Uden ekstremisterne. Blokpolitikken har forhindret mange nødvendige reformer igennem tiden. Løkke var godt træt af VLAK regeringens indbyrdes stridigheder, og et DF, der konstant skulle have indrømmelser for at lægge stemmer til. Indrømmelser, der ofte lå langt fra de grundlæggende moderate holdninger og værdier især V og K jo faktisk står for.
Heldigvis har vi i Danmark tradition for samarbejde over midten. Også selvom det ikke nødvendigvis har været i en regeringsdannelse. Store aftaler og reformer holder kun, hvis der er et bredt flertal hen over midten. En erkendelse vi har i Danmark, og som mangler i de lande, der fører ekstrem blokpolitik. Ingen nævnt, ingen glemt. Derfor består Danmark grundlæggende af Moderater – også selvom de ikke er medlem af partiet Moderaterne.
Mit ærinde her er ikke at fremme interessen for partiet Moderaterne, mere den fællesnævner der er i holdninger og værdier blandt moderate partier hen over midten.
Påstand: Der er to begreber, der udfordrer balancen i et samfund. Ulighed og fattigdom. Begge dele fører til flere ekstremister.
Vi må gerne have liberale værdier, og vi må gerne have sociale værdier. Deraf opstår begrebet socialliberalisme.
Søger man begrebet kommer AI med følgende beskrivelse:
”Socialliberalisme er en politisk ideologi, der kombinerer liberalisme med et socialt ansvar. Den betoner individuelle rettigheder og frihed (liberalisme) samt lige muligheder og social tryghed (socialisme) gennem et socialt sikkerhedsnet og statsligt støttede tjenester. Socialliberalismen støtter en blandingsøkonomi med både privat initiativ og statslige reguleringer, for eksempel i tilfælde af markedsfejl.”
Begrebet ligger holdningsmæssigt meget tæt på at være Moderat. Tættest på kommer de socialkonservative og de socialdemokratiske. Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre bekender sig til socialliberalisme. Konservative til socialkonservatisme og Socialdemokratiet giver vist sig selv, og SF adskiller sig heller ikke fra det moderate.
Min pointe er, at de alle er Moderater, og mit håb er, at netop disse partier kan finde sammen om at holde sammen på danskerne. Det er ikke blå og rød blok, der samler. De adskiller, og den vej ønsker vi ikke at gå. Så lander vi samme sted som USA og andre lande med to rivaliserende partier – to blokke.
Vi skal have folketingsvalg i det kommende år – 2026. Stem på de moderate partier. Ikke de ekstreme. Så gør vi det bedste for Danmark og danskerne.
