Venstre og andre blå partier vil melde Danmark ud af den internationale konvention om statsborgerskab, hvis det ikke lykkes at ændre den inden næste valg.
Jeg skal ikke gå dybere ind i detaljerne om den pågældende konvention. Det her handler om noget helt andet. Det handler om, hvad demokrati er, og de konsekvenser det har, hvis man vil være en del af et demokratisk fællesskab.
EU er nemlig et demokratisk fællesskab. På godt og ondt. Vil man være med i fællesskabet, skal man leve med, at der er regler og konventioner, man ikke er helt enig i. Sådan er demokratiet. Det her med at melde sig ud af konventioner, eller i øvrigt have forbehold, hvor man er undtaget, er grundlæggende udemokratisk.
Edinburgh-afgørelsen gav Danmark mulighed for at ratificere Maastricht-traktaten med forbehold på fire områder: 1) Unionsborgerskabet, 2) Den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), 3) Forsvarssamarbejdet og 4) Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.
Krigen i Ukraine har tydeliggjort, at det var en dårlig idé ikke at være med i Forsvarssamarbejdet, men der skulle en trussel fra Rusland til, at vi indså det.
Jeg er med på, at der over tid er indgået aftaler med medlemslandene netop for at EU-projektet overhovedet kunne lade sig gøre. At blive enige om noget overhovedet. Få så mange med på så meget som muligt.
Men her hopper min demokratiske kæde altså af. Det er en uskik, at det overhovedet er muligt, kun at være med i den del af fællesskabet, man er enig i. Så kan det demokratiske fællesskab ikke fungere.
Det samme gælder veto reglen. En grundlæggende udemokratisk regel, hvor et enkelt land kan blokere for det, flertallet ønsker. Det går ikke. Det udstiller demokratiets svaghed, og gør det handlingslammet. Ungarn er et godt eksempel på et land, der spolerer det for resten. Tyrkiet brugte vetoretten i lang tid for at hindre optagelsen af Sverige i Nato, og det sker hele tiden i FN. Det underminerer selve institutionen.
Netop handlingslammelsen er essentiel. Den underminerer demokratiet og kan i sidste ende være grunden til, at det afvikles eller bliver afviklet. Donald Trump gør det i USA. Hitler gjorde det i Tyskland. Putin fik afværget en demokratisk udvikling i Rusland, og Kina har udviklet sin egen version af et autokratisk styret samfund, der deltager i det internationale regelbaserede samfund på sine egne præmisser.
Er det det vi gerne vil? Afvikle demokratiet i Europa. Finde en anden styreform, der kan hamle op med autokraterne i USA, Rusland og Kina? Det vil i givet fald blive afslutningen på den frie verden, hvor små nationer kan føle sig trygge, fordi de er en del af et større fællesskab, der beskytter dem. Både i forhold til international handel, men også militært. Forsvarsmæssigt. Et regelbaseret demokratisk fællesskab.
Det er en farlig vej at gå for et lille land som Danmark, og vi er alt for naive, hvis vi tror, vi bare kan forblive en del af de demokratiske fællesskaber og kun deltage i de dele, vi ønsker og er enige i. Vi er nødt til at ophæve vores forbehold og melde os fuldgyldigt ind i hele fællesskabet. Ellers er vi med til at afvikle dem, og dermed os selv som selvstændig nation.
Det europæiske fællesskab og Nato er de to vigtigste demokratiske fællesskaber, vi er en del af. Hvis ikke vi gør, alt hvad vi kan for at bevare dem, bliver vi spist af rovdyrene, som Giuliano da Empoli skriver i sin bog ”Rovdyrenes tid”. Det er på tide, vi vågner op af vores tornerosesøvn. Det er på tide, at reelle demokratiske kræfter træder i karakter og italesætter realiteterne for befolkningen. Ikke kun i Danmark, men i alle demokratiske lande, der ønsker at bevare demokratiet.
Dalby, 7.12.2025
Lars Henrik Frederiksen
